Farveprøve til porcelænskrone eller -bro
Når patienten bliver henvist til os fra tandlægen, tager vi i første omgang en farveprøve til den pågældende porcelænskrone eller -bro.
I den forbindelse tager vi en snak med patienten om udformningen og eventuelle ønsker diskuteres.
Vi sætter stor pris på den tætte dialog med patient og tandlæge.
Tæt dialog sikrer dig en unik løsning - som er guld værd
Dette tager normalt omkring 5-10 min. Næste gang patienten kommer til os, har vi fremstillet en næsten færdig porcelænskrone eller -bro, som vi prøver på patienten.
Ligeledes tjekkes porcelænkronens eller -broens farve i munden.
Porcelænskrone eller -bro bliver "bagt" færdig og patienten bringer det med ud til tandlægen til cementering.
Patienten skal regne med at tilbringe 1-2 timer i vores selskab alt efter arbejdets omfang.
Reparationer
Med en henvisning fra tandlægen, kan vi udføre akutte små akryl reparationer på proteser samme dag, som patienten ankommer med problemet.
Enten har Tandlægen kontaktet os og aftalt nærmere, eller patienten har - efter aftale med tandlægen - selv taget kontakt.
Det tager typisk et par timer - afleveringstidspunktet aftales altid ved indlevering. ventetiden kan tilbringes i vores hyggelige venteværelse.
Eventuel korrektion kan, hvis tandlægen ønsker det, foretages på klinikken af vores erfarne medarbejdere.
Vi har parkering bagved bygningen mod betaling.